Deformation og brud i 4D
Projektbeskrivelse
Det er velkendt at metaller har overlegne mekaniske egenskaber. Disse er bestemt af en intern struktur, der er organiseret hierarkisk med defekter som danner komplekse mønstre inden i krystallen. Indtil videre indebærer kompleksiteten, at simuleringer har fejlet ret spektakulært mht. at forudsige egenskaber ud fra first principles. I DeF4D anvender vi nye røntgenmikroskoper, som vi bygger på de to faciliteter ESRF og EuXFEL til at filme den strukturelle udvikling direkte - på alle relevante længde- og tidsskalaer og i 3D. Dette giver mulighed for at besvare grundlæggende spørgsmål såsom: Hvordan bliver materialet stærkere? Hvordan går en prøve i stykker? Hvor i prøven dannes brud, og hvordan bestemmer den lokale struktur og spænding revnedannelsen? Vi vil bruge data til at etablere teori og til at optimere deformations- og brudmodeller. I sidste endeativt sigter vi mod en first principles flerskalamodel til design af lettere, stærkere og mere CO2-venlige metaller.